På Sankt Helene er der arrangementer og aktiviteter for hele familien. Med 12 hektar naturgrund er der rig mulighed for at nyde naturen, aktiviteter som boldspil, minigolf, tennis, skattejagt, find vej O-løb, kæmpe skak, gårdens dyr eller leje en af vores cykler og tage på tur. Derudover kan du spille bordtennis, billard, bordfodbold, læse en bog i børnebiblioteket eller se udstilling af lokale kunstnere i vores Galleri.
Masser af attraktioner, oplevelser og events lige i nærheden
Tisvilde
Sankt Helene er beliggende i badebyen Tisvildeleje, som bugner af events & oplevelser. Nyd Tisvilde Hegn, stranden, spisesteder, glaspuster, butikker, biografen, naturrum, gårdbutikker, strandlegepladsen eller observatoriet, som blot er nogle af de mange oplevelser i Tisvildeleje. Hvert år er der store tilbagevendende events som; Kildemarked, Jazz Festival, Tisvilde går i fisk, Yoga Festival, Musik i Lejet, Loppemarked & Billede Festival.
Nordsjælland
Hvis man ønsker at opleve Nordsjælland er der rig mulighed for dette, både med toget som blot ligger 5 minutters gang fra Sankt Helene, eller i bil. Her vil man på ca. 45 minutter kunne komme til både Kronborg, Frederiksborg Slot, Louisiana, Fredensborg Slot eller til færgen mod Sverige.
København
Under 1 times kørsel fra Tisvilde, kan du opleve Tivoli med forlystelser og den gamle have, koncerter, en tur på Strøget, sightseeing og andre oplevelser for alle i København. Både attraktioner, events og oplevelser kan du holde dig opdateret om via Visit Copenhagens side.
Events & Begivenheder
Både i København og Nordsjælland er der løbende spændende og sjove event. Og hvis I ønsker at planlægge jeres ophold efter dette, kan I på siderne nedenfor, holde jer opdateret om hvad der sker, lige netop omkring jeres ophold.