NGO
Fonden Sankt Helene
Fonden Sankt Helene driver Konference og Feriestedet Sankt Helene, på den 14 hektar store naturgrund i Tisvildeleje.
Sankt Helene drives efter socioøkonomiske principper og i samarbejde med bl.a Kriminalforsorgen, kommuner og relevante organisationer, hjælper vi mennesker på rette vej i form af jobprøvning, flexjob, samfundstjeneste mv. Derfor kan du som gæst på Sankt Helene også møde personale, som ikke nødvendigvis er uddannet og måske heller ikke taler det danske sprog til perfektion. Men fælles for alle medarbejdere er at vi altid sætter vores gæster først og gør alt hvad vi kan for at være de bedste værter.
I vores arbejde med forskellige NGO’er støtter og samarbejder vi bl.a med Foreningen Cancerramte Børn, Ungdommens Røde Kors, Internationalt Røde Kors, Kirkens Korshær, Danske Hospitalsklovne, Dignity m.fl.
Sankt Helene tilbyder alle NGO’er som arbejder med socialt udsatte, sårbare børn og unge og familier, at bruge konferencefaciliteterne på særligt fordelagtige vilkår.
I visse tilfælde sponsorerer Fonden Sankt Helene ferieophold til familier i samarbejde med relevante organisationer
Sankt Helene råder over 40 værelser, 25 ferielejligheder og 28 lejrskolehytter med fælleskøkken, store konferencelokaler, mindre mødelokaler samt restaurant. Desuden har Sankt Helene sit eget dyrehold med klappekaniner, grise og Shetlandsponyer.
På den store naturgrund findes der rig mulighed for at lave aktiviteter af mange forskellige slags – ligesom der er mulighed for at lave teltcamps og lignende.
Sankt Helene drives som kursus-og konference virksomhed, hotel og selskabsforretning året rundt. Vores daglige arbejde genererer midler som vi kan bruge på det som ligger vores hjerte nærmest – at bringe håb og skabe et frirum for mennesker, der har brug for det.
“On behalf of our entire family, I would like to express our great gratitude to you for the incredible opportunity we received in the form of a vacation in St. Helene.
I have never received such gifts in my life, and now I have become the one whose name was “pulled out of the hat”!
The lottery is something unreal for me! But this time I played. We got a wonderful 4 days for our family and are very happy that it turned out to be true!😂 Because life has taught us to be careful with different “letters of happiness”. That is why I asked my volunteer to check this information and we called you with these questions, regarding confirmation. 🤣🤭
Thank you once again personally and to the Red Cross in general, for all the help and support you provide to my family and all other Ukrainians. It is worth a lot… because it restores faith in people”